Gazellevirksomheden Brimas A/S leverer flot regnskab
30/9 - 2008
Maskinfabrikken Brimas A/S, der indtil 30/06-2008 hed Brdr. Iversen ApS, fortsætter den positive vækst. Brimas A/S kom ud af regnskabsåret 2007 med et overskud på 2,5 millioner kroner. Regnskabet betragtes af ledelsen som meget tilfredsstillende, især set i lyset af, at virksomheden i påsken 2007 flyttede ind i sit 2.000 m2 nye domicil på Satellitvej 10, i Horsens' sydlige industrikvarter. Det flotte regnskab betyder, at Brimas A/S for 3. år i træk bliver kåret som en af Danmarks Gazellevirksomheder. Direktør Thomas Iversen udtaler >> Vi er glade for det fine regnskab og forventer en positiv vækst på ca. 25% i lighed med de tidligere år. <<
Kilde: Metal Supply