Tyndpladebearbejdning i høj kvalitet
Hos Brimas arbejder vi professionelt med tyndpladebearbejdning i materialer som rustfrit stål, aluminium og jern. Med mange års erfaring og en moderne maskinpark leverer vi præcise og driftssikre løsninger til industrien – uanset om der er tale om prototyper, enkeltstyksproduktion eller serier.
Brimas samarbejder med virksomheder på tværs af brancher og holder sig løbende opdateret på nye teknologier og metoder inden for tyndpladebearbejdning. Det sikrer, at vi altid kan tilbyde effektive og konkurrencedygtige løsninger, der matcher kundernes krav til kvalitet og funktion.
Fleksibel tyndpladebearbejdning til specialopgaver
Tyndpladebearbejdning hos Brimas omfatter typisk:
- Laserskæring
- Kantbukning
- Pladeafgratning
- Svejsning
- Gevindskæring og undersænkninger
Derudover tilbyder Brimas forskellige former for overfladebehandling som glasblæsning, bejdsning, galvanisering, anodisering og maling. Kombinationen af høj digitaliseringsgrad og fleksibel produktion gør Brimas særligt velegnet til specialopgaver og mindre seriestørrelser, hvor der ofte er behov for tilpasning undervejs.
Skæring, bukning og formning af tyndplade
Tyndpladebearbejdning dækker over bearbejdning af metalplader. Hos Brimas bearbejder vi primært plademateriale fra 1,5mm til 12mm, men også i tykkelser op til 25mm afhængigt af materiale og opgave. Processen omfatter blandt andet laserskæring, pladeafgratning, kantbukning, svejsning og samling.
Tyndplade anvendes i en lang række industrier som maskinbyggeri, elektronik, byggeri og specialproduktion, hvor der stilles høje krav til præcision, gentagelsesnøjagtighed og finish. Ved hjælp af computerstyrede og automatiserede maskiner sikrer Brimas snævre tolerancer og ensartet kvalitet – også ved komplekse geometrier.
Tyndpladebearbejdning – fra prototype til serie
Brimas arbejder både med enkeltstyksproduktion og serier i størrelser fra få emner til flere tusinde. Uanset opgavens omfang går Brimas til arbejdet med samme fokus på kvalitet, dokumentation og levering til tiden.
Har kunden en færdig tegning, producerer Brimas direkte efter specifikationerne. Er der derimod behov for sparring i udviklingsfasen, bidrager Brimas gerne med teknisk rådgivning omkring materialevalg, konstruktion og produktionsoptimering.
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL OM TYNDPLADEBEARBEJDNING
Hvad er tyndpladebearbejdning?
Tyndpladebearbejdning er bearbejdning af metalplader i mindre tykkelser, hvor pladerne skæres, bukkes og formes til færdige komponenter. Processen anvendes ofte, når der er behov for høj præcision og lav vægt.
Hvilke materialer anvendes til tyndpladebearbejdning?
De mest anvendte materialer er rustfrit stål, aluminium og almindeligt stål. Valget afhænger af krav til styrke, vægt, korrosionsbestandighed og anvendelse.
Hvilke metoder bruges i tyndpladebearbejdning?
De primære metoder er laserskæring, stansning og kantbukning. Derudover indgår ofte afgratning, svejsning og overfladebehandling som en del af den samlede proces.
Tyndpladebearbejdning i branchens bedste maskinpark
Vi er enormt stolte af vores højteknologiske maskinpark, hvor vores dygtige og specialiserede medarbejdere arbejder i nogle af landets mest moderne produktionsfaciliteter. Dette gør det muligt for os at imødekomme vores kunders behov og ønsker både effektivt og grundigt – også når snakken falder på pladebearbejdning og tyndpladebearbejdning. Maskinparken er blandt branchens fineste, og den består blandt andet af tre laserskæremaskiner og fire CNC-kantbukkere, herunder en helt ny 250 tons Bystronic med bukkehjælp og ekstra bom-åbning. Kombinationen af erfarne medarbejdere og en specialiseret og alsidig maskinpark gør, at vi kan garantere et sikkert, solidt og ensartet resultat på din opgave. Vi reagerer hurtigt og leverer altid til tiden – uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Vi hører hellere end gerne fra dig på telefon 76 25 90 30 eller e-mail mail@brimas.dk, hvis du brænder inde med nogle spørgsmål vedrørende tyndpladebearbejdning, eller mener, at vi er lige præcis den samarbejdspartner, som du står og mangler. Vi er er altid garant for en uforpligtende snak, ligesom vi naturligvis også gerne kommer med et godt tilbud, hvis du ønsker det. Kundetilfredshed er alfa og omega for os, og vi gør derfor en dyd ud, af at du som kunde altid føler dig i trygge hænder hos os – lige fra den indledende samtale til det endelige slutprodukt. Vi glæder os til at hjælpe dig med din opgave!
Vi er altid klar til at besvare dine spørgsmål
Send din ordre eller forespørgsel - vi svarer inden for 24 timer