Brimas A/S vinder stor ordre til offshore-industrien
31/8 - 2009
Virksomheden har netop fået en stor ordre til offshore-industrien, hvor arbejdet består i bearbejdning og termisk sammenføjning af Duplex stål.
Projektleder Jakob Hansen udtaler >> Vi har igennem det sidste år haft et tæt samarbejde med kunden i forbindelse med konstruktion og styrkeberegning af emnerne. Det har været utrolig spændende at være med i produktudviklingen fra start til slut. Samtidig har det været en fornøjelse at kunne kombinere virksomhedens ingeniørmæssige kompetencer med produktionens viden og knowhow indenfor bearbejdning af højstyrkestål. <<.
Ny investering
I forbindelse med den førnævnte ordre har det været nødvendigt at investere i en ny traverskran til at håndtere de tonstunge emner.
Det er fuldstændig afgørende for virksomheden at have det rigtige løfteudstyr, således at virksomheden fortsat ligger helt i top, når den vurderes på arbejdsmiljø.
En kombination af et rigtig godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø samt nogle spændende specialopgaver har gjort Brimas A/S til en attraktiv arbejdsplads – og sådan skal det vedblive at være, slutter direktør Peter Iversen.
Kilde: Metal Supply